tirsdag den 19. februar 2013

Biotop 5 opgave - Ingen muslinger og østers!


Så har jeg været en tur på stranden og lede efter østers og muslinger! 
Desværre fandt jeg ingen af delene. Ved ikke om jeg var der på det forkerte tidspunkt mht. tidevandet, eller om jeg bare var det forkerte sted!? Så nu har jeg lært at tjekke hvor og hvornår man kan finde dem til næste gang. Så jeg vil i gang med at forhøre mig hos de lokale og så er det afsted igen.
Selvom jeg intet fandt, af det jeg ledte efter, var det en skøn tur ud i kulden. 
Jeg fandt ikke østers eller muslinger, men så fandt jeg en masse andet at tage billeder af, og dem ville jeg da lige dele med jer:)
Stranden er meget bred på Fanø, så det er en længere gåtur bare for at komme helt ud til vandet. 

Der lå tusindvis af disse langs stranden. Hvis jeg skal være helt ærlig, aner jeg ikke hvad det er? Det virkede bare som en masse hår der var samlet.

Jeg fandt en knivmusling, eller en skal fra en.  De smager rigtig godt, har spist det flere gange.

Ivan snuser til en bunke gammel tang.

Vi måtte igennem flere store vandpytter for at ramme strandkanten.

Endnu en ting jeg ikke aner hvad er. Det lå også flere steder langs stranden. Ligner lidt et råddent blomkål.

CLOSE UP! 

Hvis man kigger godt efter sidder der en stor fed MÅGE:)


Der var mange hjertemuslingeskaller. De smager også godt, men er ikke så store. Har flere gange tilberedt dem med en gang god frisk pasta.

Okay, fandt en blåmusling, men den var gammel og død!!

Fandt til sidst på turen også denne konkylie:)

1 kommentar:

  1. Hejsa Jacob

    Det går ikke altid som man regner med - du må afsted igen!

    Har du et par gode bestemmelses håndbøger? Jeg kan anbefale : 'Havets dyr og planter' GADS Forlag.
    Lidt bud på bestemmelse
    1. det er lidt svært at se hvor stor tingen er. Prøv at kigge på Tangborre (pighud), når du får fat i en håndbog.
    2. Det kunne være en havsvamp - tjek din håndbog...
    3. Konkylien er en konksnegl.

    Vh Ida

    SvarSlet